Kalenderen siger marts og dermed den første forårsmåned, men der ligger stadigvæk sne udenfor og min græsplæne er totalt smadret af vand, frost og to hunde som har pløret det hele op. MEN en ting er sikkert, dagene er blevet længere og jeg nyder hvert sekund solskin.

Jeg har som sædvanlig en bunke billeder liggende, men et par måneders boost af diverse vitaminpiller plus de obligatoriske D-vitamin er virkelig begyndt at virke og det har samtidigt har en kæmpe effekt på mit energioverskud.

Vinteren har ikke stået på så meget indendørstræning som vanligt, men overskuddet har som sagt ikke været der. Taz har løbet to klasse 3-stævner siden vores debut i december og jeg må sige at han imponerer på trods af nærmest ingen træning. Det blev til vores 2. AG-cert i VAS og han er bare generelt virkelig fed at løbe med. Vores starter er stadigvæk langt fra tilfredssstillende, men i forhold til vores manglede træning og lave aktivitetsblus i hverdagen, så vælger jeg at tage det derfra. Man kan ikke det hele!

Men her i slutningen af februar tog jeg en ret grænseoverskridende beslutning; nemlig at melde Taz til bruttotruppen for landsholdet. Ikke at jeg forventer noget – det er tiltænkt som træning – men det giver da alligevel lidt sommerfugle i maven, da det har været en drøm for mig længe at kunne melde mig og måske en dag blive udtaget til landsholdet. Men det må fremtiden vise!

Nu vil jeg fortsætte med at glæde mig til foråret gør sit endelige indtog og til vi kan komme ud på græs og træne igen.