Der findes et helt særligt tidspunkt på dagen, hvor lyset forvandler verden til et eventyr – den magiske time. For mig er det de øjeblikke, hvor himlen eksploderer i pastelfarver og candyfloss-lignende skyer, der senere glider over i kølige, blå toner og skaber dybde og ro i billederne. Hver solopgang og solnedgang er unik og forandres med årstiden, vejret og selvfølgelig location.

Gennem min udvikling som fotograf har jeg eksperimenteret med både modlys og langtidseksponering i denne gyldne og blå time. Modlyset tilføjer en særlig glød og blødhed, som giver en stemningsfuld dimension, mens langtidseksponering lader mig lege med effekten af bevægelse og stilhed i samme billede – som når havet bliver helt glat, eller skyerne strækker sig som bløde penselstrøg henover himlen.

Den magiske time kræver tålmodighed og planlægning, men belønningen er unikke billeder, der fanger en helt særlig stemning og de farver, som kun naturen kan skabe. Jeg føler mig lidt skør til tider, med et er præcis disse eksperimenter med lys og tid, der har formet min fotografiske stil.